533

Costa Brava Cup 2009Udskriv side

Lørdag den 10. oktober tog 14 friske U18 fodboldpiger og deres trænere til Costa Brava Cup nær Barcelona. Vi tog fra Skæring hallen kl. 7.30 og skulle hente et hold piger fra Fuglebakken og et hold drenge fra Mårslet inden turen endelig kunne gå syd på. Første stop var dog allerede ved den tysk grænse, så vi kunne få forsynet os til den lange bustur på ca. 30 timer.
 
Busturen gik rigtig godt der blev sunget, spillet, spist slik, hørt musik og der var da også nogle der fik sovet lidt indimellem. Nogle forældre havde sørget for at købe ind til morgenmad og frokost til søndag. Der blevet kigget misundeligt efter vores lækre mad fra de andre hold i bussen.
 
Vi ankom til hotellet søndag eftermiddag og pigerne indtog straks poolen efter den lange bustur.
 
Mandag kl. 12.30 er der åbningsceremoni. Alle hold stiller op og løber på banen et efter et. Der bliver budt velkommen til hvert land der er repræsenteret og der er ingen tvivl om, at Danmark er det land der stiller med flest deltagere.
 
Baneanlægget ligger ca. 15 min. kørsel fra vores hotel og der kører shuttle busser flere gange i timen fra vores by Malgrat de mar til banerne.
 
Pigerne skal første spille kamp kl. 17.30, så vi har masser af tid til at nyde det gode vejr og se lidt fodbold inden det går løs.
Det blev desværre til et nederlag i både denne kamp og de efterfølgende kampe i ugen. Det er ikke noget de ellers er forvent med, efter at have vundet alle kampe i sidste turnering med en målscore på 51-3.??
 
Det kan godt være HEI’s piger ikke blev kendte for at vinde deres kampe, men til gengæld blev de kendt for den mest underholdende opvarmning. Der var som regel en hel del tilskuere til denne. 
 
Herefter gik turen hjem til hotellet. Vi boede på et dejligt hotel med swimmingpool, havet næsten udenfor døren kun adskilt af de mange turistbutikker. Et paradis for de fleste piger og slemt for lommepengene. Heldigvis skulle de ikke bruges på mad, da der var fuldpension med både morgen, frokost og aftenbuffet, så ingen gik sulten i seng. Pigerne boede 3 – 4 på hvert værelse. Det gik rigtig fint. Nogle synes dog der var for lidt plads i skabene og tog derfor også gulvet i brug J.
 
Tirsdag havde vi en tidlig formiddagskamp. Så om eftermiddagen er der tid til en tur til Barcelona. Vi var først på Camp Nou og fik en rundvisning på det kæmpe store stadion og herefter tog vi på shopping på Ramblaen. 
 
Onsdag har vi igen en tidlig kamp og eftermiddagen bliver brugt på strandtur og shopping – igen. Der var super godt vejr og kæmpe bølger ved stranden.
Om aftenen var der landskamp og Leif havde fundet en restaurant/bar på stranden, som viste kampen på storskærm. Desværre en lidt kedelig kamp hvor Danmark tabte 1-0.
 
Torsdag skal vi spille vores to sidste kampe. Desværre dukkede modstanderne til den første kamp ikke op. Det blev dog taget med godt humør, da pigerne i stedet for fik lov at spille en kamp mod et drengehold fra Kalundborg, som vi havde delt bus med på turen til Barcelona.
Torsdag aften skulle der pakkes inden pigerne blev sluppet løs de sidste par timer i byen. Der skulle tages afsked med de mange nye venner og købes de sidste gaver med hjem.
 
Fredag morgen er vi klar til at sætte kursen mod Danmark igen og ankommer til Skæring hallen lørdag aften. Alle er godt trætte, men også en kæmpe oplevelse rigere.
 

 Billeder fra turen: