DM i strandfodbold
Lørdag d. 27. august gik turen til København hvor drengene skulle spille DM i strandfodbold. Drengene havde kvalificeret sig til DM ugen før, da de havde vundet den indledende afdeling i Århus, i sikker stil. Der var blevet arrangeret fællesbus derover, da HEI?s herresenior og U17 drenge også havde kvalificeret sig. Den første kamp spillede drengene 1-1 efter et tæt opgør. Anden kamp gik lidt bedre da de vandt 1-0. I de to sidste kampe udeblev spændingen da drengene vandt sikkert 3-1 og 4-1. Med de fire resultater sikrede HEI?s U19 drenge sig det første danmarksmesterskab i strandfodbold. Et stort tillykke til Nicolai Petersen, Sebastian Dysted, Ebbe Sand, Mark Fonvig, Marcus Frier, Jens Møller og Sebastian Nikolaisen med den flotte titel. Også et tillykke til herresenior med en 2. plads og U17 drengene med 3. pladsen i deres rækker.
Mvh
Michael Petersen træner U19 drenge