Menu

Invitation til alle HEI-medlemmer: Kom gratis til AGF-AaB 19. februar

image
10. februar 2017 - kl. 22:55

Kom gratis til AGF-AaB

Hele HEI’s ungdomsafdeling er inviteret gratis til AGF’s Superliga-kamp mod AaB søndag d. 19. februar kl. 16.00 i Ceres Park.

Bag invitationen står AGF Klubsamarbejde, som HEI er en del af, og tilbuddet gælder alle ungdomsspillere, forældre (max. to pr. spiller), trænere og ledere.

Udover selve Superliga-kampen har dagen dette indhold:
- U9 spiller forkamp
- U10 løber ind med AGF
- To U11-spillere deltager i en pausekonkurrence
- 1000 m2 AGF Legeland for alle U6-U10-spillere
- Vi har vores eget lokale inden kampen, hvor spillere, forældre og trænere kan mødes, og hvor Superliga-spillere fra AGF kigger forbi.

TILMELDING:
Vi har aftalt med AGF Klubsamarbejde, at de sender en mail til forældrene til alle ungdomsmedlemmer med nærmere info om, hvordan man tilmelder sig til kampen. Her vil programmet for arrangementet også fremgå.
Vi håber at se mange spillere, forældre og trænere til kampen, og at vi sammen får en god oplevelse.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen