Menu

Sådan bruger du HEI's nye hjemmeside

image

HEI Fodbolds nye hjemmesider er stedet hvor du kan holde dig opdateret med alt hvad der foregår i og omkring HEI Fodbold. Du kan bl.a. melde dig ind, finde alle relevante klubpersoner, finde de næste kampe for alle HEI holdene, se stillinger og resultater, - og du kan gøre det på alle platforme – pc, tablet og telefon.

Du kan også selv bidrage til at holde siderne interessante og opdaterede. Her er der et par tips og tricks.

- Upload et HEI fodbold billede til Instagram med #heifodbold og dit billede bliver med det samme vist på hjemmesiden. Del billeder af glade fodboldspillere, pokaler og glidende tacklinger. Hvis det bliver populært vil vi udvide med årgangsspecifikke visninger så de enkelte årganges holdsider kan blive opdaterede med de nyeste fotos.

- Alle spillere og trænere kan få et profilbillede på deres holds hjemmeside. Det kan gøres på to måder. Enten via DBU’s Fodbold App (aka Kampklar) for dem der bruger Kampklar til at organisere holdets aktiviteter. Hvis der tages et profilbillede her bliver det automatisk overført til hjemmesiden. Alternativt kan der sendes et billede med det fulde navn og fødselsdato for spilleren/træneren til HEIs webmaster Sigurd på ”SigurdGN@icloud.com”.

- Sigurd modtager også gerne billeder, historier, nyheder og kampreferater som så vil blive lagt på forsiden eller på årgangens egen holdside.

- Forslag til ændringer, tilføjelser og forbedringer af vores allesammens HEI fodbold hjemmeside modtages gerne på ”SigurdGN@icloud.com”.