Klubnyheder

Fodboldskole 2020

5. marts 2020, 12.56

Det er en stor fornøjelse, at vi hos HEI Fodbold kan byde jer velkommen til en ny slags fodboldskole i 2020. 

Denne gang afholdes fodboldskolen nemlig af PRODEFENDING, som er Danmarks mest professionelle og lærerige fodboldskole, drevet af tidligere professionelle fodbold- spillere samt uddannede trænere.

Fodboldskolen er for børn fra U8- U15 (årgang 2005 - årgang 2012) hvor alle kan være med uanset niveau.

Tidspunkt: Lørdag d. 27. juni 2020 – Onsdag d. 1. juli 2020, begge dage inkl. Hvornår: Hver dag fra 9.00-14.00 inkl. frokostpause.

Tilmelding: Fra søndag d. 1. december 2019 kl. 12.00. Tilmelding sker via ProDefendings hjemmeside: https://www.prodefending.com/fodboldskoler, hvor du skal scrolle ned og vælge HEI, Århus.

Pris: 999 kr. som betales ved tilmelding via ovenstående link. I prisen er der ikke inkluderet tøj, men det kan købes via ProDefendings hjemmeside hvis det ønskes, men det er ikke et krav for at deltage. Der følger dog en bold med i prisen.

Forplejning: 250 kr. Prisen indebærer et varieret og sundt frokostmåltid i HEI Cafeteriaet hver dag. Beløbet betales kontant til Solveigh i cafeteriaet lørdag d. 27. juni 2020 fra kl. 8.00-8.45. Ved betaling får spilleren et armbånd på, som skal bæres de 5 dage. Man må selvfølgelig også gerne selv medbringe sin egen madpakke i stedet for.

Læs mere: Du kan læse mere om ProDefendings fodboldskole på deres hjemmeside som er: https://www.prodefending.com/praktisk-info. eller på deres Facebookside.

Spørgsmål: Har du spørgsmål vedr. tilmelding o.lign. rettes dette til ProDefending på: [email protected] Nærmere info om fodboldskolen udsendes i foråret 2020 til de tilmeldte.

Mange sportslige hilsner HEI Fodbold 

NB! I 2020 afholdes ovennævnte fodboldskole i stedet for DBU´s fodboldskole. Når man som klub vælger at afholde en fodboldskole via DBU, står klubben selv for at finde trænere og støtte dem under hele fodboldskolen. Det er et kæmpe stykke arbejde, der skal gøres, og det er der ikke frivillige ressourcer til længere i HEI.