Menu

Djurslandsbank - HEI Fodboldskole Hovedsponsor 2025

Vi er utrolig stolte og taknemmelige for at have Djurslands Bank Risskov som hovedsponsor for HEI Fodboldskole 2025. Med stærke rødder i lokalområdet og et stort engagement i foreningslivet er Djurslands Bank den perfekte samarbejdspartner til at løfte årets fodboldskole.

Deres støtte gør det muligt for os at skabe en uge, hvor børnene møder en fodboldskole fyldt med sjove aktiviteter, dygtige trænere og de bedste rammer for fællesskab og udvikling. Samtidig vil Djurslands Bank være synlige i hele setup’et – som hovedsponsor på både spiller- og trænertøjet, og som en central del af den visuelle identitet for HEI Fodboldskole 2025.

Deres opbakning er afgørende for, at vi kan realisere vores ambitioner om at skabe en fodboldskole, der er noget særligt – for vores børn, vores klub og vores fællesskab.

Djurslands Bank er med helt i front, og vi glæder os til at skabe en uforglemmelig uge sammen.

 

Adresse:                                                                        Telefon:                                   E-Mail: 

Nordre Strandvej 75,8240 Risskov                        📞 86 30 36 10                         ✉️ risskov@djurslandsbank.dk 

 

Luk